Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
29-07-2009

Kampen om tronen

Skrevet af: Søren Korsgaard

I årevis har AKG 701 været hovedtelefonernes ukronede konge og nærmest defacto standarden indenfor studiebrug. Men nu er der røre i andedammen og flere af de andre producenter puster den gamle champ tungt i nakken. Vi skal her se på et af de bedste bud på en værdig tronfølger: Nemlig den nye HD800 fra Sennheiser. Sennheiser er ikke en hr hvem som helst når det gælder hovedtelefoner i den tunge ende og med deres HD800 har de lagt alle de erfaringer de har høstet gennem de sidste 60 år sammen for at skabe den ultimative hovedtelefon, og når man så tilmed i det allerførste brochuremateriale der kom omkring HD800 skrev: ” Good enough was never good enough." Så har man sat baren rigtig højt. Vi har lyttet nærmere på om det er lykkedes.

Hvad der for rigtig mange har syntes som et rekordlangt ophold på fødselsgangen er nu endelig over. HD 800 har været længe under vejs, eller sådan har det føltes i flere år. Deres hæderkronede HD600 model var længe toppen af kransekagen for Sennheiser og den fik prygl af AKG 701(fair eller ej) så noget måtte gøres. De tro Sennheiser fans ventede med spænding og presset steg, man introducerede så HD650 modellen, men selvom den var en opgradering så var det ikke den milepæl de tro Sennheiser fans havde ventet på. Så man var ved at tabe modet så snakkede endda om elektrostatiske modeller for at gøre noget, men fra Sennheiser egen side var der ingen rysten på hånden, der var faktisk ikke rigtig nogen reaktion at spore, selvom jeg ved flere lejligheder har prøvet efter bedste evne at fritte både de danske Sennheiser folk og ikke mindst de Amerikanske så har de været pokerfjæs tavse omkring den nye model indtil for ganske nylig. Et enkelt pip på en Namm udstilling for flere år siden omkring den nye model (et spørgsmål til et par journalister om hvorvidt man mente at en ny topmodel fra Sennheiser skulle være en efterfølger af HD650 modellen eller man skulle gå helt nye veje) viste med al tydelighed at lanceringen ikke lå lige om hjørnet. Men så skete det endelig tidligere på året kom de første rygter at nu var den god nok, nu var den nye model på vej og med samme spænding som da den første I-phone så dagens lys( eller måske lige lidt mindre) så oprandt dagen hvor den nye HD800 blev vist for første gang. D 7.januar blev den så vist for første gang og var med på CES, Namm og Frankfurt og nu har vi så endelig fået fingerne i ”den hellige gral”

HD 800 set udefra

HD 800 er de hovedtelefoner på markedet der efter sigende skulle have de største membraner, det var ikke fordi at Sennheiser med deres nye Ringradiator membraner udbasunerede ”hey vi har lige opfundet hjulet igen” nej, det var mere, et eftertænksomt, dette her er hvad der skal til i forhold til de teknologier og materialer vi har til rådighed på nuværende tidspunkt. Og med de nye membraner har de så stille og roligt sat en urimelig høj standard for alle de andre, hvis de vil følge med. Sennheiser gjorde heldigvis ikke hvad nogle havde frygtet nemlig at bygge videre på HD600/650 modellerne, nej de startede med at redefinere hvad en dynamisk hovedtelefon skal kunne i 2009. Det var så at sige et paradigmeskift og med HD 800 liggende foran mig må jeg sige at bare det at kigge på dem indgyder respekt. De er så flotte som kun B&O plejer at være, så man kunne frygte at al krudtet var gået til designet og at de så lød rigtig skidt, men dette er heldigvis ikke tilfældet. Man har brugt al hvad man havde til rådighed for at skabe et af de smukkeste eksempler på moderne audioteknologi jeg har set længe. Så det er lige fra antilope skind til ædle flymetaller og rustfrit stål, der alt i alt danner det perfekte ydre, som en hovedtelefon i denne klasse selvfølgelig også kræver. Når man skal lægge så mange penge for et sæt hovedtelefoner så skal bling bling effekten også være til stede uden at være overspillet.

Lyden Lyden Lyden??? Hvordan lyder de så?

Jeg husker den gang Danmark havde slået Sverige( i Sverige vel og mærke og for første gang i rigtig lang tid) og Gunnar ”NU” Hansen startede Tv transmissionen med at afsløre resultatet i bare iver hvorefter han kom med den uforglemmelige kommentar ”han kommer som skidt ud af en kanin” det var vist nok ”skudt ud af en kanon” der skulle ha været sagt i den forbindelse. Jeg vil her lave en ægte Gunnar Nu og gå til den forhastede konklusion efter ca 5 minutters lytning og 5 minutters skiften mellem mine 701 og HD 800 at Sennheiser med alvorlig stor sandsynlighed har skabt den nye konge i hovedtelefon feltet. Pludselig var der gået en time, også var der gået en mere, også skulle vi pludselig spise og jeg fortrak meget hurtigt til ”herreværelset” igen, hvor både HD 800 og en pæn samling både CDer, Lp,er og en lille eksklusiv samling High res downloads ventede. På et tidspunkt var jeg ved at falde ned af stolen, men det var af forskrækkelse da min kone kl ca 2.45 spurgte om jeg var syg eller der var noget andet galt. Det var der ikke, jeg var bare beamet op i HD800 parallel universet hvor tid og rum som sådan ikke eksisterer og hvor man er omgivet af vellyd. De nye ringmembraner omgiver simpelthen en med vellyd og selvom sourround effekter er lige en kende mere præcise på AKG 701, så er selve lydbilledet så kæmpestort at man simpelthen skal prøve dem før man tror det. Hvis man forestiller sig at man fylder to flytte kasser med lyd og uden at kvaliteten går tabt, komprimerer den lyd ned i et par hovedtelefoner så har man (måske ikke et særlig godt men dog trods alt) et billede på hvor stor lyden er. De har et frekvensområde fra 4Hz til 51kHz så hvis det findes i optagelsen så gengiver HD800 det. Dette kom i særdeleshed frem da jeg lyttede på nogle 24-bit 192 kHz optagelser her var detaljerigdommen kæmpestor og gengivelsen var noget mere præcis med HD800 end den var med K701. Læg dertil at HD800 er som dine ynglings bukser, eller T-shirt, den som man bare har det fantastisk i, de er meget komfortable at sidde med også i længere tid og tro mig jeg har siddet med dem i rigtig lang tid.

Hvem skal købe Sennheiser HD800?

Hvem skal så gå ud og lægge de omkring 8000kr de koster? Mange vil jo givet vis sige at 8000kr plus minus er åndsvagt mange penge for et sæt hovedtelefoner, MEN hvis vi nu lige sætter tingene lidt i perspektiv så er 8000kr for et virkeligt highend produkt faktisk rørende billigt, hvis man tilsvarende skulle købe rigtige højtalere i samme klasse kunne man sagtens sætte et 0 mere bagved og det kunne sagtens være pr stk. Men folk, der arbejder med mastering, studier, entusiaster, der lytter meget til high resolution downloads og mænd, som har små børn og i den forbindelse har solgt deres stereoanlæg, deres sportsvogn og deres gamle fender med forstærker for at købe stationcar, Babyrunner, Triptrap stol og som i øvrigt altid skal være stille når de er indendørs ”ellers dør baby” de bør alvorligt overveje et sæt. Os andre, der bare godt kan lide at lytte til god musik på et godt anlæg og måske har et hjemme studie har måske ikke direkte behov for alle de detaljer som HDF 800 afslører, men for dælen hvor ville det være dejligt. Hvis vi sammenholder HD 800 med blomster reklamernes slogan” utrligt hvad blomster kan gøre” så ville grænserne for hvad jeg kune finde på at stille op til givet vis også rykke sig en del hvis, der kom et sæt HD800 i spil. Dem der ikke bør købe disse hovedtelefoner er dem som tror at musik bedst høres i noget der hedder MP3 og på en lille bærbar dims som man har med overalt, dels ville det være overkill, dels passer stikket ikke, da HD800 er monteret med et ”rigtigt” jackstik af god kvalitet, og dels ville risikoen for at møde en som vidste hvad det var det bar rundt på og derfor kunne finde på at følge efter dem og slå til når de glemte dem på Mc.Donals, alt for stor, og det ville være synd dels for HD 800 at skulle slæbes med på Mc Donalds og dels for den tidligere ejer, for selv MP3 filer lyder afgørende bedre i disse hovedtelefoner.

Konklusionen

Jeg har ikke hørt alle verdens dynamiske hovedtelefoner, men jeg har hørt mange og hørt dem som normalt betragtes som værende blandt de bedste og jeg må sige ”Kongen er død, længe leve Kongen” Tronen er hermed overtaget godt og grundigt af Sennheiser HD800, jo gu er 8000kr mange penge, men fra min tid i detailbranchen husker jeg køb af langt dyrere produkter som ikke indeholdte en brøkdel af de kvaliteter som HD800 vil give en kommende ejer, jo der findes rigtig mange andre hovedtelefoner på markedet også til billigere penge. Hvis du er på jagt efter et par nye hovedtelefoner og ikke vil bruge så mange penge på et par hovedtelefoner så lov mig at lade være med at prøve dem, for har man prøvet dem så er sygen plantet og alt hvad man lytter på derfra vil uværgeligt blive sammenlignet med dem og de fleste andre blegner i den sammenligning. Blandt de ”andre” er det stadigvæk AKG k701, der regerer og de er stadigvæk rigtig gode( bliver jeg ved med at sige til mig selv), men at få plads på selve tronen, det gør de ikke mere, den plads er solidt optaget af Sennheiser HD800.

ØVØVØVØV

På grund af en eller anden teknisk server fejl er det PT ikke muligt at vedhæfte billeder af HD 800, men check på Google og se hvor flot den er vi håber at problemet bliver løst ASAP
MVH
Red.



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk