Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
  • 05-02-2018 Ballast søger sanger, prog-rock

    Ballast er et københavnsk progband med visioner, nerve og melodisk tæft. Vi måtte skilles med vores sidste vokalist, så nu søger vi stemmen, som kan være med til at fuldende lydbilledet og bringe bandet videre. Inspirationskilderne tæller Yes, Pink Floyd, Allan Holdsworth, Ozric Tentacles, Dream Theater, Arena, Symphony X, Devin Townsend, Flower Kings, Threshold, Porcupine Tree, Transatlantic, Tesseract, Veil of Maya, Sithu Aye, Protest the Hero og mange flere i samme boldgade. Progressiv rock og metal.

    Bandet består pt. af bassist, trommeslager og to guitarister, som også synger backing vokal og spiller en smule keyboard. Vi er mellem 23 og 49; nogle studerer, nogle har job og børn. Vi samles om kærligheden til den kringlede rock med få regler og store muligheder.

    Vi har en færdigproduceret EP såvel som en hæderlig håndfuld halv- eller helfærdige numre, vi skriver færdige i fællesskab. Vi skriver alt i Guitar Pro 5 (for at sikre en demokratisk adgang til materialet), og selvom de fleste af numrene allerede har vokalstemmer og tekster skrevet af vores afgående vokalist, så foretrækker vi at lade den nye vokalist (dig?) skrive vokal + melodier efter forgodtbefindende. Melodi er en skrøbelig størrelse og skal helst baseres på stemmen, der skal producere den. Vi er dog stadig lune på at holde tekstuniverset på både dansk og engelsk, da det giver os et unikt islæt ifht den grå masse af progmetal bands, men det er ikke et krav.

    Ambitionerne går pt. på at få færdigskrevet de halvfærdige sange og opøvet hele repertoiret. Derefter vil vi forsøge at få gigget så meget som muligt. Når vi og sangene kender hinanden godt nok, indspiller og udgiver vi vores debutalbum, men vi har ikke travlt. Dejen skal hæve før den kan bages.

    Vi søger hermed en sanger, der forstår vores musik, kan lide stilen og kan skrive sig ind i lydbilledet. Hvis du kan spille guitar eller keyboard (eller andet) er det et stort plus, da vi gerne vil udvide instrumenteringen. Vi kræver kun, at du er teknisk (og menneskeligt) stabil, kan håndtere skæve taktarter og lange sange, som mimimum har egen mikrofon, øver dig hjemmefra (lærer sangene derhjemme), og har lyst og tid til at øve mindst 1 gang hver 14. dag på Amager - måske mere på sigt. Det forventes også at du deltager i sangskrivningen over nettet mellem øverne.

    Tjek vores EP ud på
    https://soundcloud.com/ballastdk

      Jonas L.  Telefon: 31679085  E-mail:   
    Del:

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk